Hos SCHØDT har vi 20 års erfaring med byggeprojekter og renoveringer for andelsboligforeninger og ejerforeninger. Står I overfor en større byggeopgave, så kan det i første omgang godt virke som en stor og uoverskuelig proces. Det har vi specialiseret os i at hjælpe med og gøre overskueligt.
At skulle renovere en etageejendom er en større opgave, som bør gøres velovervejet. For udover at der i jeres boligforening kan være forskellige holdninger og meninger om den forestående renovering, er det ofte også et større beløb der tales om. Herudover kan låneoptagelse i foreningen komme på tale.
Byggeteknisk rådgivning til renoveringsprocessen er en u-undværlig støtte og kan skabe stor værdi både i økonomisk form, men også for at ende op med et godt slutresultat på selve renoveringsarbejdet.
Har I en ejendom som trænger til at blive renoveret, er det en god idé at starte med at få et indledende overblik over ejendommens tilstand. Både for at få en fornemmelse af byggeopgavens omfang, men i lige så høj grad for at få prioriteret de vedligeholdelsesopgaver der er på jeres ejendom. På baggrund af en professionel byggeteknisk vurdering kan I derfra tage stilling til, hvad der skal renoveres nu, og hvad der kan vente.
For at få et godt indledende overblik, anbefaler vi oftest, at man starter med en vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelsesplanen gennemgår ejendommens væsentlige bygningsdele med vedligeholdelsesbudget over en 10-årig periode samt med prioritering af de forskellige opgaver. På den måde får bestyrelsen det nødvendige overblik og en klar køreplan.
Hvis I ikke allerede har en, så kan I få et gratis og uforpligtende tilbud på en vedligeholdelsesplan her
Ved efterevaluering af gennemførte renoveringsprojekter viser det sig oftest, at det i sidste ende er billigere for bygherren eller boligforeningen at samarbejde med en byggerådgiver fra renoveringsprojektets begyndelse. Gør man ikke det, er der måske penge at spare her og nu. Men går byggeprocessen galt, så kan det blive rigtig dyrt. Dertil kommer at der inden for byggeri er en del love og regler, som skal overholdes, hvilket kan være svært som ikke-fagmand at håndtere.
Byggerådgiveren kan assistere ejendommens bestyrelsen fra projektets start, så bestyrelsen bliver hjulpet gennem alle byggeriets faser og indsatser. Når ejendommens tilstand er vurderet, og der er skabt et godt overblik over renoveringens omfang og prioriteringer, er næste skridt at lægge en plan for projektets gennemførelse. Skal der f.eks. optages lån for at gennemføre renoveringen, er det en god idé at samarbejde med en administrator om låneoptagelsen. Derudover kan der være muligheder for at få byfornyelsesstøtte, hvilket byggerådgiveren kan hjælpe med.
Læs mere om jeres muligheder for at få byfornyelsestøtte
Når projektets omfang er defineret og finansiereingen er drøftet igennem, lægges der et budget for renoveringsopgaven. Budgettet og projektets prioriteter opstilles i et notat, som danner grundlaget for indkaldelse og afstemning på generalforsamlingen. Yder kommunen tilskud til projektforløbet, så er der typisk fastsatte procedure for forløbet.
Når generalforsamlingen har godkendt notatet inkl. budgettet, kan bestyrelsen gå videre i projektet. Det er her jeres byggerådgiver for alvor opstarter arbejdet med at udarbejde projektmateriale, indhente håndværkertilbud og i det hele taget gennemføre renoveringsopgaven.
Hvis ikke I allerede har en vedligeholdelsesplan, så kan det være en god ide at starte med at få bestilt et tilbud på en vedligeholdelsesplan. Så får I det rette overblik over ejendommen.
Viser det sig i vedligeholdelsesplanen, at der er behov for renovering af jeres ejendom, så hjælper byggerådgiveren jer videre med dette og guider om, hvordan I kommer videre.
Nogen gange er der ikke tvivl om, at der er brug for en akut renovering. Det kan f.eks. være hvis det regner ind ad taget, murene revner, eller vinduerne er skallet af for maling. Er det tilfældet? Så kan I kontakte os på telefon 3393 1550 eller mail info@schodt.dk og få en uvildig snak om, hvad I bør gøre og hvornår. Det er ganske gratis og uforpligtende.
SCHØDT har arbejdet med byggerådgivning i 20 år og har stor erfaring med ombygning af etageejendomme og renovering af andelsboligforeninger og ejerforeninger. Vores kompetencer spænder bredt, mens vores primære arbejdsområde er bygningsrenovering af den gamle bygningsmasse, herunder også fredede og bevaringsværdige bygninger.
Dette vil alt sammen komme jer til gode, hvis I vælger SCHØDT som rådgiver til jeres renoveringsprojekt.
Inden for renovering af andelsboligforeninger og ejerforeninger tilbyder vi rådgivning i forbindelse med følgende områder:
I er altid velkomne til at kontakte SCHØDT byggerådgivning for en uforpligtende drøftelse af jeres muligheder.
Telefontid 9-16 alle hverdage
Vi har gjort det let for din andelsboligforening eller ejerboligforening at få et gratis og uforpligtende tilbud, få uddybende information og i det hele taget hjælpe med alt om vedligeholdelsesplaner. Hvis I gerne vil i gang med at sikre jeres ejendoms fremtid kan I bestille et gratis og uforpligtende tilbud på en vedligeholdelsesplan her:
» Udover at det er en rigtig god idé at have en vedligeholdelsesplan på sin ejendom, så er det vigtigt at vedligeholdelsesplanen er i god kvalitet og pædagogisk opbygget, så den rent faktisk kan bruges til noget «
Søren Schødt
Indehaver, SCHØDT A/S
Cecilie Christensen
Bygningskonstruktør